Kaere vinter,
sammen med dig er al begyndelse pærenem
Der, hvor vintereventyr venter på rad, hvor børnenes latter lyder i sneen, mens de lærer deres første sving på ski; der, hvor snowboardere carver hen over brede pister og vintersportsentusiaster finder deres helt personlige yndlingssted oppe i bjergene – der ligger Salzburgs Saalachtal. Et sted, hvor naturen endnu viser sig fra sin oprindelige og smukkeste side. Forelskede kærestepar glemmer tid og sted under deres vintervandring gennem sneen; familier med børn er på opdagelsestur i skiområderne, skitourløbere fejrer deres fortjente alpetop-sejre og folk i den bedste alder genopdager deres kærlighed til skisporten.
DRØMMEPISTER TIL HELE FAMILIEN
Begynder-skipisterne i Almenwelt Lofer og det idylliske Unkener Heutal har modtaget flere udmærkelser og er den perfekte legeplads til far, mor, børn og også bedsteforældrene. Familievenlighed er et af de helt store begreber i Salzburger Saalachtal. Og det omfatter mere end den gæstfrihed, der i øvrigt udmærker Pinzgau og de familieprægede ferietilbud: her er brede og som regel flade pister – det perfekte terræn til begyndere, børn og genopfriskning af det lærte. To skiskoler, der har specialiseret sig i familiebehov. Overkommeligt familie-skipas, der skåner familiens budget. Skibusser, der kører med 30 minutters mellemrum og ski-depoter, der ligger direkte ved dalstationen og varter op med top-tilbud.
VINTERFORNØJELSER AFSIDES SKIPISTEN
Der er masser af oplevelser at hente også udenfor pisten: Langrendsløbere nyder de rytmiske bevægelser, mens de glider gennem det fortryllende landskab. Forelskede par vandrer hånd i hånd på romantiske vintervandringsveje og hygger sig på en romantisk kanetur gennem dalen, der er som nedsunket i sne. Gæster i deres bedste alder stamper gennem glitrende hvid sne med snesko på og børnene kælker det bedste de har lært, sammen med mor og far ned ad Hochalm og Maria Kirchental. På isen dyrker lokale og gæster den gamle isstok-tradition, mens små prinsesser hvirvler rundt i piruetter på skøjtepladsen, til glæde for deres tilskuere, familie og venner.